Værd at vide
Der er mange spørgsmål som kan dukke op, hvis du overvejer en bilindpakning. Vi har forsøgt at beskrive og samle lidt information sammen, så det giver dig det bedst mulige overblik.
Med 20+ års erfaring er A-Wrap garant for kvalitetsarbejde og høj service. Vi rådgiver og vejleder professionelt og guider dig til den bedste løsning.
Sådan skal bilen afleveres:
- Bilen skal afleveres nyvasket og ren dagen før indpakning – bilen skal være fri for voks og silikonerester, så vælg vask uden polish (før kl. 16.30).
- Bilen skal være fri for insektrester, tjære og asfaltpletter samt fri for andre urenheder og andet skidt.
- Bilen skal være fri for gamle folietekster, folierester og for limrester
(med mindre afmontering er aftalt) - Ved dybe stenslag, løs eller dårlig lak, rust eller andre skader kan vedhæftning ikke garanteres, og monteringen kan blive dyrere end tilbud (med mindre det er aftalt på forhånd og medtaget i tilbudet).
- Modtages bilen mod forventning ikke rengjort, gør vi gerne bilen ren og klar til indpakning for dig. Er den ikke vasket, koster det kr. 475,- for at vi kører den i vaskehal. Skal der fjernes tjærerester, asfalt, folie eller klisterrester gør vi dette på timebasis til kr. 475,- pr. påbegyndt time.
Vigtig information
- For det bedste resultat demonterer vi, når det er muligt blinklys, lygter, sprinklerdyser, sidepaneler, håndtag osv. Alt monteres naturligvis igen når bilen er indpakket.
Vi gør vores bedste, men demontering kan i sjældne skade eller ødelægge plastdele osv. - Bilnavn, model o.lign tages af bilen og monteres ikke igen ( samles i en pose ). Vi kan ikke garantere at disse ikke bliver skadet, men vi gør vores bedste for at undgå det.
- Vil du selv demontere / skille bilen ad inden indpakning, eller hvis der er noget du ikke vil have vi skiller ad, skal dette oplyses når vi aftaler indpakning. Vi erstatter ikke evt. dele der under vores demontering og håndtering skades eller ødelægges.
- Er der dele der ikke kan afmonteres, kan det være nødvendigt at lave opskæring af folie omkring eller indtil delen – f.eks. udskæring omkring håndtag / indlimning af lap.
Op til fastlimede gummilister, fuger og lister der ikke let afmonteres, skæres folien tæt til. Da folie ikke binder på gummi eller i overlap, skæres så tæt på listen som muligt. Ligeledes kan gummilister trække sig. Disse steder kan ikke garanteres en 100% pasning hvorfor bilens lak tæt på i nogle tilfælde kan ses i meget smalle striber/punkter.
Praktisk viden om foliering
Husk at der er forskel på en indpakning og en lakering.
- Plastik / ulakerede dele kan ikke pakkes ind – folie har ikke god vedhæftning på plastik.
- Det er bilens synlige pladedele der pakkes ind, ikke interiør eller indvendige dørfalser og pladedele.
- Bilens original farve kan måske ses i bilens samlinger, mellem dørsprækker tæt op til fuger, faste gummelister o.lign. ( tæt på )
- Der kan forekomme foliesamlinger, dog typisk steder hvor det ikke ses så tydeligt ( Folie har en banebredde der ikke altid kan dække hele karosseridelen )
- Folie er ikke lige så stærk som lak, men vil yde nogen beskyttelse.
- Mekanisk slid kan skrabe folien af / ridse den – f.eks. hvis man kører på sten, is mv.
- Folie kan falme over tid, typisk over lang tid næsten svarende til mange lakeringer.
- Det tager tid at afmontere folie ( vi bruger kun kvalitetsfolie der gør afmontering så let som muligt og efterlader mindst mulig klæber )
Tilbud og priser er med mindre andet tydeligt er angivet på standard bilmodeller uden ekstra udstyr som spoilers, S-line, AMG udstyr osv., Prisen er uden indpakning af indfarvede kofangere og spejle hvis ikke dette er specifikt aftalt.
Layouts med angivelse af placering af folie og grafik er alene vejledende. Husk på at der er tale om en ikke målfast 2D gengivelse af en 3D bil. Ligeledes kan tegningens placering af lister, håndtag, lygter, krumninger, falser o.lign. være forskellig fra din eksakte bilmodel og mindre ændringer/justeringer af placering af folie og grafik kan og vil derfor forekomme.
Der ydes ikke nogen form for garanti på foliearbejde for biler der er ældre end 8 år, er rustangrebet eller har andre lakskader, herunder laknedbrydning, dårlig lakvedhæftning o.lign.
Der ydes ingen erstatning eller udbedringi for skader forårsaget direkte eller indirekte i forbindelse med foliemontage og almindelig montering/demontering af autodele. Dog foretager vi altid en vurdering før vi afmonterer og skader sker yderst sjældent.

Vi tilbyder
Information
Kontakt
Du er meget velkommen til at tage fat i os, hvis du skulle have spørgsmål.
ADRESSE
Københavnsvej 109, 4600 Køge
TELEFON
43 330 525